Valtech ansætter tidligere VELUXprofil til at skubbe på den internationale vækst indenfor Data, Analyse og eCommerce
August 18, 2021
Den 1. juli 2021 tiltrådte Sven-Eric Nilsson stillingen som International Growth Director hos Valtech_eCapacity. Med Valtechs opkøb af eCapacity i starten af året, tog det globale digitale bureau et stærkt strategisk skridt for at udvide deres ekspertise inden for data, Analyse og eCommerce strategi. Sven-Eric skal nu være med til at sikre, at det skridt får stærkt fodfæste internationalt.
Den 1. juli 2021 tiltrådte Sven-Eric Nilsson stillingen som International Growth Director hos Valtech_eCapacity. Med Valtechs opkøb af eCapacity i starten af året, tog det globale digitale bureau et stærkt strategisk skridt for at udvide deres ekspertise inden for data, Analyse og eCommerce strategi. Sven-Eric skal nu være med til at sikre, at det skridt får stærkt fodfæste internationalt.
Sven-Eric Nilsson kommer senest fra en stilling som VP eBusiness & eCommerce hos VELUX og har desuden 15 år i SAS på CV’et og en periode som Administrerende Direktør i Stylepit (del af BESTSELLER). Sven-Eric kommer således med en bred erfaring indenfor både B2B, D2C og B2C eCommerce. Ligeledes er han velbevandret i internationale virksomheder og kan træde direkte ind og hjælpe med at sikre den internationale ekspansion indenfor data, analyse og eCommerce, hos såvel eksisterende og nye Valtech kunder.
”Sven-Eric’s internationale og strategiske erfaring indenfor digitalisering og især data & analytics samt ecommerce betyder at han forstår de udfordringer vores klienter sidder med. På sigt, vil opgaven ligge i at sikre den internationale ekspansion indenfor især Valtech_eCapacity’s 3 servicelines, Analytics & Data, Martech & CDP og Management Consulting. En del af arbejdet ligger også i at aligne internt i Valtech med de lokale kontorer som til dagligt arbejder med vores store internationale klienter. Jeg er meget begejstret over at få en spiller som Sven-Eric om bord og glæder mig til samarbejdet og frugterne af det internationale perspektiv som Valtech faciliterer,” udtaler Per Rasmussen, Managing Director, Valtech_eCapacity.
Valtech har ikke lagt skjul på deres ambitioner for vækst, med opkøbet af eCapacity og den nylige investering fra BC Partners som to tydelige eksempler. Derfor ser Sven-Eric også en spændende fremtid hos det globale digitale bureau.
”Konstellationen i Valtech_eCapacity og Valtech og den rejse Valtech er på er ekstremt interessant, synes jeg. At jeg kan bringe mine 35 års erfaring med digitale forretninger hos store danske virksomheder i spil globalt til nu at hjælpe store internationale virksomheder med at nå deres kunder igennem data og analyse, i tæt samarbejde med Valtech, har været et trigger point for mig. Jeg kender de udfordringer virksomhederne sidder med til dagligt i deres jagt på at nå kunderne digitalt og at jeg nu kan bringe det i spil på en større international scene, motiverer mig meget - for ikke at nævne den nye kapitalindsprøjtning Valtech har fået fra BC Partners. Det er en rigtig spændende fremtid og jeg ser frem til at bruge mine kompetencer til at hjælpe vore klienter,” lyder det fra Sven-Eric Nilsson.
BC Partners investerede for nyligt i Valtech hvilket fyrer op for netop vækst og ekspansion globalt (jf. pressemeddelelse 13/7).