Sidste år fejrede Valtech både 25 års jubilæum og blev udnævnt af Forrester som markedsledende blandt mellemstore digitale bureauer på global plan. Samtidig fortsatte Siteimprove, som blev grundlagt i København i 2003, sin flotte vækst og ekspansion fra at være en lokal dansk start-up til nu at være til stede på 13 kontorer verden over. I år fejrer de begge deres nye samarbejde, som byder på gode nyheder til nuværende og kommende fælles kunder.
For at vise styrken i samarbejdet mellem Siteimproves software og Valtechs digitale eksperter, giver de nemlig både nye og eksisterende kunder en forsmag - helt gratis - henover sommeren.
Fællestrækket er fokus på kvalitet
Begge slår sig op på at fokusere på digitale løsninger, der leverer konkret værdi for både private og offentlige organisationer. Spørger man Siteimprove og Valtech selv, er samarbejdet derfor også klart til kundernes fordel, og ikke kun fordi man lige nu kan få en gratis introduktion:
”Noget af det, som Valtech er kendt for, er vores fokus på kvalitet. Ved at gå sammen med Siteimprove kan vi tilbyde vores kunder et unikt, datadrevet værktøj, der kontinuerligt giver dem kvalitetssikring af indhold, webtilgængelighed og deres SEO indsats. Ved at tilbyde dem en gratis prøve af Siteimproves software, viser vi dem et værktøj, der giver dem et håndgribeligt udgangspunkt for, hvor de kan og bør tage fat.
Men der, hvor vi ser den største værdi i det nye samarbejde, er at værktøjet giver vores kunder mulighed for at fastholde den kvalitet, vi har leveret til dem, som i sidste ende gavner deres forretning bedst muligt”
udtaler Valtechs Marketing Manager, Carsten Schou Hjæresen.
Tilsvarende ser Siteimproves VP of Partnerships, Peter Bovin, partnerskabet med Valtech som en klar cementering af virksomhedens fokus på kvalitet og en fordel for sine kunder:
”Vores mission er jo at gøre organisationer i stand til at realisere det fulde potentiale af deres websites og øvrige digitale kanaler. Og da vi ved, at Valtech er blandt de bedste danske digitale bureauer, som arbejder professionelt med at levere digitale løsninger i høj kvalitet, er det oplagt for os at gå sammen med dem. Vi tilbyder indblik i et websites performance, viser hvor der bør sættes ind, og Valtech er en rigtig stærk partner, som kan vise vejen til, hvordan det kan gøres bedst”.
da vi ved, at Valtech er blandt de bedste danske digitale bureauer, som arbejder professionelt med at levere digitale løsninger i høj kvalitet, er det oplagt for os at gå sammen med dem
Den første er gratis
Ideen med at lancere samarbejdet med tilbuddet om et gratis eftersyn til eksisterende og nye kunder sommeren over, er ikke bare for at sødme sommeren for alle andre, forklarer de begge videre:
”Som så mange andre digitale bureauer, har vi ledig tid blandt vores eksperter, da de store digitale projekter sjældent, hvis ikke aldrig, hverken igangsættes eller afsluttes midt i en sommerferieperiode. Derfor er det oplagt for os at bruge de ressourcer aktivt til enten at tiltrække nye kunder eller gøre noget ekstra for vores eksisterende. Med Siteimproves software kan vi gå ind og pege på de painpoints, som vi ved, vi kan hjælpe med at løfte, hvad end det handler om content optimering, SEO eller større fundamentale digitale ændringer.” Forklarer Carsten Schou Hjæresen.
For Siteimprove handler det i høj grad om at få vist deres platform til flest mulige potentielle brugere, forklarer Peter Bovin:
”Vi ved, at det ofte bare handler om at få vist, hvad vores platform kan, og så kan rigtig mange organisationer se en stor værdi. Derfor støtter vi rigtig gerne Valtech i at tilbyde den indledende analyse gratis. Vores software er ideel til at udpege de punkter, som Valtech har ekspertisen til at udbedre, men den er også essentiel efterfølgende til at tracke, hvorvidt de ændringer så optimerer siden og hvorvidt kunden selv formår at fastholde kvaliteten på sit site.”
Vores software er ideel til at udpege de punkter, som Valtech har ekspertisen til at udbedre
Tilbuddet løber henover sommeren og kan aftales med Valtechs Business Director, Søren Thingholm Jensen.
|
Søren Thingholm Jensen Business Director Email me or call +4520600027 |