Når man, som Telmore, er en 100% online udbyder, er det digitale setup altafgørende. Det skal kunne levere en personaliseret oplevelse på tværs af touchpoints, det skal kunne forudse kundernes behov gennem intelligent brug af de rette data og det skal gøre det nemt at tilpasse og lave nye målrettede kampagner.
Derfor har Telmore nu meldt sig ind i den nye eksklusive klub af virksomheder, som har fravalgt den klassiske pakkeløsning af suiter og end-to-end systemer til fordel for et unikt tilpasset digitalt setup, af de systemer, der passer bedst til deres behov, både nu og fremadrettet.
”Vi har valgt at skifte til en såkaldt MACH løsning (Microservice, API-first, Cloud Native og Headless, red.). Dels fordi vores tidligere systemer bremsede vores udviklingsmuligheder og vækstpotentiale, og dels fordi MACH løsningen giver os mulighed for at være fleksible og kunne rykke med markedet, når der sker ændringer. Vi har et mål om at levere den absolut bedste købsoplevelse, og det kunne vores tidligere systemer ikke understøtte. Med en MACH løsning får vi mulighed for at vælge best-of-breed systemer, der passer nøjagtigt til vores, og ikke mindst vores kunders behov,” fortæller Mads Sylvester Jensen, CIO hos Telmore.
En overbevisende og personaliseret digital løsning
Telmore’s nye unikt tilpassede platform skal kunne skabe en relevant købsoplevelse der på sigt vil kunne konkurrere med de bedste salgsmedarbejdere i en fysisk butik. Men først og fremmest skal det for alt i verden være nemt og enkelt – helt i tråd med Telmores DNA og succes. Telmore har truffet nogle meget ambitiøse og modige valg i processen, i en erkendelse af, at den digitale brugeroplevelse bliver fremtidens kampplads i telebranchen, forklarer Laus Breyen-Vinding, som er Client Service Director hos Valtech:
”Det er vores opgave at sætte Telmore i førersædet og give dem nøglerne til deres egen kundeoplevelse. De skal være i kontrol og kunne reagere hurtigt på nye lanceringer, partnerskaber og ændringer i markedet. Alt det taler ind i en fleksibel commerce platform, som kan gøre det nemt at have kontinuerlige release cycles og hurtigt reagere på kundefeedback. Det seneste år har vi set en klar tendens mod MACH - en service-baseret og headless arkitektur hvor man opnår en større frihed og kontrol over frontenden uden at skulle ændre på alt det bagvedliggende.”
Den kompromisløse oplevelse
Telmore har valgt at bygge den nye løsning på Commertools som også bruges af store Telco spillere som AT&T, Rogers og Sunrise og valgte Valtech som partner til at realisere ambitionerne:
”Valget faldt på Valtech som partner, da de har den fornødne ekspertise både indenfor Commertools og indenfor Telco industrien. Det er i den digitale kundeoplevelse, det næste slag skal stå og her har Valtech en dyb forståelse for den kundeoplevelse, vi ikke vil gå på kompromis med. De har indgående kendskab til den nye teknologi med MACH og den kontekst, det skal bruges i med bundling, promotions, subscription services osv. Vi skal kunne reagere hurtigt i forhold til det, der rykker i markedet på ethvert tidspunkt for at bevare vores position, og det tror vi 100% på vil lykkedes med den konstellation, vi nu har valgt,” siger Steffen Lundgren Kristensen, CMO hos Telmore.
Telmores kunder og besøgende kan forvente at få glæde af den nye oplevelse allerede i andet halvår af 2021.
Kontakt: Pernille Jacobsen, Senior Country Marketing Manager, Valtech: +45 50 20 25 67